For de mindste

Solo og Duo/Trio

Undervisning i instrumenter og sang

Der er disse to muligheder, hvis dit barn gerne vil lære at synge eller spille på et instrument:

SOLO: Eneundervisning i 20, 25 eller 30 minutter. Man kan godt gå til soloundervisning, selvom man er nybegynder.

Duo/Trio: Her lærer dit barn at spille på et instrument sammen med 1-2 andre børn. Undervisningen varer 25-30 minutter, afhængigt af hvor mange elever der er på holdet. Disse hold er for 6-12 årige, og vi sammensætter holdene efter alder.

VIGTIG INFO OM DUO/TRIO-HOLD: Vi har ikke faste hold, men sammensætter dem når det er muligt. Det vil sige, når der er flere jævnaldrende børn, der har ønsket samme fag i samme by.

Det er typisk op mod sæsonstart, at vi danner duo/trio-hold, men gør det også i mindre omfang i løbet af året, når der er ledige pladser hos lærerne.

Dit barn vil blive tilbudt soloundervisning, hvis vi ikke har mulighed for at tilbyde duo/trio.
Soloundervisning er dyrere end duo/trio.

TILBUD MED HALV PRIS:
Hvis man er elev i Kulturskolen, kan man udover sit første fag være med til halv pris på danseholdet DansDansDans, Bandklubben Hornslet, vores sammenspil i Ryomgåprd, Knebel, Rosmus og Rønde samt vores musiktræf.

GRATIS TILBUD:
Hvis man er elev i Kulturskolen, kan man udover sit første fag gå gratis i vores kor og i orkestret Blæs & Rock.

Læs om priser og regler  Gå til tilmelding  

Kor/Orkestre/Dans

Musik, sang og dans sammen med andre

Hvis dit barn går til andet i Kulturskolen, er det gratis at være med i vores kor og de fleste af vores bands.

Der er halv pris på DansDansDans og Bandklubben Hornslet, hvis dit barn går til andet i Kulturskolen.

Shanghai Akademiet

Shanghai Akademiet er Kulturskolen Syddjurs' og Syddjurs Ungdomsskoles talentlinie for unge sangere, dansere og musikere mellem 12 og 18 år.

Læs mere om Shanghai Akademiet

    SommerCamp på KulturHotellet uge 27

    SommerCamp på KulturHotellet uge 27 - Kulturskolen Syddjurs

    Målgruppe: 9-16 årige
    Tidspunkt: Uge 27 / Mandag - fredag kl. 10-15
    Sted: KulturHotellet, Hovedgaden 10, Rønde.

    Pris: 880 kr. 

    (Friplads: Hvis du er blevet tildelt hel eller delvis friplads i sæson 25/26, vil støtten også gælde Sommercamp). 

     

    TILMELDING HER.

     

    Sommercamp uge 27

    Kulturskolen og Egnsteatrets sommercamp er en uge med sjov, fællesskab og mulighed for at fordybe sig i sit yndlings fag eller afprøve andre kunstarter. Dit barn skal ikke have særlige forudsætninger for at deltage - udover lysten til at være med. Dit barn er velkommen selvom barnet aldrig har beskæftiges sig med musik, danset, tegnet eller spillet teater før.

     

    Vælg en linje:

    Billedkunst

    Dans

    Teater

    Sang og musik. 

     

    Tidspunkt: Mandag d.29. juni til fredag d. 3. juli kl. 10-15

    Bemærk: Fredag inviteres forældre, bedsteforældre og søskende til at se fernisering og fremførelser kl. 14.

    Vi går i gang hver dag kl. 10, men hvis du har behov for det, er dit barn velkommen til at være i huset fra kl. 9. Vi stiller nogle spil, papir og tuscher frem.

      

    Ved tilmelding til Sang og musik: Skriv gerne i kommentarfeltet, hvis dit barn allerede spiller et instrument. 

     

    -----------------------------------------------------------------------------------

     

    Nyttig info om tilmelding:

    Der er et begrænsede antal pladser, og pladserne fordeles efter først-til-mølle.

    Hvis dit barn får en plads, er det på én af linjerne.

    Tilmeld gerne dit barn flere af linjerne - du har mulighed for at lave prioriteret rækkefølge - så har vi større chance for at tilbyde dit barn en plads.

    Efter tilmelding får du besked inden for 10 dage, om dit barn har fået en plads.

     

     

    Kulturskolen Syddjurs
    Kulturhotellet
    Hovedgaden 10
    8410 Rønde
    kulturskolen@syddjurs.dk
    facebook.com/KulturskolenSyddjurs
    EAN: 5798004440728
    Træffetid:
    Mandag til fredag
    10 til 12