OPDATERING! Alle pladser er optaget
Endnu en gang bliver der drøn på KulturHotellet, når Kulturskolen i uge 26 laver SommerCamp i samarbejde med Syddjurs Egnsteater.
Hvem er det for? 9-16 årige. Det kræver ingen særlige forudsætninger at være med, udover lysten.
Hvornår? Mandag-fredag kl. 10-15 i uge 26
Hvor? KulturHotellet, Hovedgaden 10, Rønde
Pris? 800 kr.
Ligesom til alle vores andre fag, er det også her muligt at søge om friplads. Vi kan støtte med enten 50 %, 75% eller 100%, afhængigt af husstandens samlede indkomst. Se beløbsgrænser her.
Hvad går det ud på? Der er fire linjer, og man er med på én af linjerne. Der er fællespauser og fælles aktivitet hver morgen. Når du tilmelder dit barn, er det en god idé at vælge to af linjerne - du får mulighed for at prioritere rækkefølgen. Så er der større chance for at vi kan tilbyde dit barn en plads.
Der er et begrænset antal pladser, og de fordeles efter først-til-mølle.
DE FIRE LINJER:
--------------------------------
SANG OG MUSIK OBS! IKKE FLERE LEDIGE PLADSER
Er du vild med musik og sang, så meld dig til en uge i musikkens tegn. Alle er velkomne, uanset om du har spillet musik eller sunget før. Vi skal spille nogle fede numre, og vi skal også hygge.
Undervisere: Sebastian Gall Hede Krogh og Niklas Runge.
--------------------------------
BILLEDKUNST OBS! IKKE FLERE LEDIGE PLADSER
Vi giver os i kast med motivet DYR. Prøv kræfter med store collager, glasmaling, grafisk tryk, papmaché og stort fællesmaleri.
Vi skal også være lidt street og tape krybdyr på pladsen foran KulturHotellet.
Undervisere: Jette Mark Jensen og Marie Koch Kjærgaard
-------------------------------
DANS OBS! IKKE FLERE LEDIGE PLADSER
I år deltager danselinjen i et projekt ved navn DanseBALLADEN. Det betyder, at danselinjen mandag til torsdag øver i Rønde - og fredag drager danselinjen så til Jysk Musikteater i Silkeborg, hvor de hele dagen øver en koreografi sammen med andre DanseBALLADE grupper.
Eftersom danselinjen er en del af DanseBALLADEN, er prisen for danselinjen billigere: Det koster 550 kr. at være med på danselinjen.
Underviser: Mathilde Schade, SPJAET Dansestudio
------------------------------
TEATER OBS! IKKE FLERE LEDIGE PLADSER
Uanset om du er født på scenen eller har lyst til at prøve kræfter med skuespil for første gang, er teaterlinjen noget for dig. Vi arbejder med krop, stemme og følelser gennem øvelser og lege. Du kan lære nye venner at kende og måske kommer du endda til at lære dig selv lidt bedre at kende.
Underviser: Nanna Juel Jensen.
------------------------------
TILMELDING KLIK HER
|